Jeg er blevet til en crazy sprout lady! Det er helt fantastisk at se små, tørre frø som sesamfrø blive til levende spirer – der oveni smager fantastisk også!
Men faktisk er micro greens (såsom karse), langt nemmere at håndtere – de skal nemlig ikke vaskes hver 12 time… Jeg har indtil videre spiret ærter og sort sesam, og groet rucola og chia som
micro greens.
Sprouting
Det er ganske enkelt at spire – hæld en håndfuld frø eller tørrede ærter i et glas, fyld vand på og lad stå natten over på et bord, hvor der ikke kommer direkte sollys. Hæld vandet fra og skyl herefter spirerne hver 12. time. Efter 3-5 dage har du de fineste spirer. Friske spirer er anbefalelsesværdig og det samme er Sproutpeople.
Husk at tjekke, om dine bønner/ærter/frø har et højt indhold af lektin i Fødevaredirektoratets folder.
Micro Greens
Er som at så karse: Bred vådt vat ud på en tallerken og drys med frø – chia, rucola, basilikum, brøndkarse, salat eller tørrede ærter. De vokser op i løbet af en lille uge med den fineste smag. Særligt rucolaen er intens i smagen.