Rejefrikadeller er kogte eller rå rejer blendet med peberfrugt, forårsløg, chili og krydderier. Haps – de er lækre og også lette at lave. Som bonus smager de slet ikke særligt meget af fisk. Men ja, det er jo teknisk set heller ikke fisk.
400 gram kogte rejer
1 æg
1 fed hvidløg, hakket, choppet, presset, most eller mast
Skallen af 1 økologisk lime
4 spsk mel
1 spsk kartoffelmel
4 forårsløg, hakket
½ chili, hakket
½ peberfrugt, hakket
1 spsk sesamfrø
½ tsk stødt koriander (eller frisk)
½ tsk spidskommen
Salt & peber
Pisk æg, limeskal og hvidløg sammen. Hak rejerne, vrid dem og tilsæt dem til æggeblandingen sammen med forårsløg, chili, sesamfrø, krydderier, peberfrugt, salt og peber. Rør sammen og tilsæt til sidst mel og kartoffelmel. Sæt i køleskab ½ time, form små frikadeller og steg dem på panden.
1 dl sød asiatisk chilisauce
½ skrællet og udkernet agurk i små tern
½ lille løg hakket fint
Saft og skal af ½ lime
Det hele mikses sammen. Se, det var ikke så svært.