Det tog mig en del år at lære at lave traditionelle frikadeller, der netop ikke er fyldt med lam, sesamfrø og fetaost. Det tager mega lang tid! Men det er det værd.
Ca. 17 frikadeller
500 gram hakket kalv og flæsk med så lavt et fedtindhold som muligt (kan man få fars-light?)
1 helt æg
1 løg, pillet og hakket i store stykker
1 dl mel
1 tsk salt, ½ tsk peber og 1 tsk spidskommen (sidstnævnte kan udelades i Kirsten Hüttemeiers hellige navn)
evt. ½ dl. vand.
Blend æg og løg, til det ligner en mærkværdig æggesnaps. Hæld ægge-løg-massen i en skål sammen med fars, mel, salt, peber og spidskommen. Rør det sammen med et elektrisk piskeris, til det er godt blandet.
Hvis farsen føles for bombastisk, så rør lidt vand ud i den. Stil farsen på køl i mindst en time. Bliver til 14-17 små frikadeller, der som minimum steges på tre sider, imens ens hænder langsomt farseres.
Fuck, jeg kunne godt spise frikadeller og kartoffelmos lige nu.
Er det ikke en lidt mush-mushy blanding? Der må mangle noget der cruncher. The Toast Element!