Jeg faldt over Heston Blumenthals opskrift på chokolademousse af chokolade og vand – og den virkede!
100 gram mørk chokolade
1 dl vand
1 nip salt
1 stor skål med is (eller en pose frosne grønsager) og lidt vand – og oveni den en mindre skål.
Bræk chokoladen i små stykker og smelt den sammen med vandet i en gryde over medium varme. Hæld blandingen op i skålen-i-skålen og pisk med piskeris i ca. 6 minutter. Hvem havde troet, at chokolade med vand kunne være så lækkert! Anret enten i portionsskåle eller en stor skål – og kan sagtens serveres dagen efter. Jo længere tid i køleskab, jo mere fast & mousse-agtig bliver den.