Stenbiderrogn, rødløg og creme fraiche siger sig selv – det er agurkekaviaren der er interessant! Den laves ved at agurkesaft tilsættes husblas og med en pipette hældes ned i en beholder med meget kold olie:
1 agurk
salt
½ liter olie uden for meget smag, fx raps eller vindruekerne, der har været i fryseren i 2-3 timer
3 blade husblas
En pipette eller en teske
Agurken rives og saftes vrides ud. Det giver ca 1 dl – hvis ikke, så fyld op med vand. Væsken smages til med salt og evt. hvidløg. Husblassen udblødes i vand i 5 minutter, smeltes over svag varme og hældes herefter i agurkesaften under omrøring – blandingen er nu klar til at blive til kaviar: Væsken suges op i pipetten og hældes i den kolde olie – og vupti! Agurkekaviar. Opbevares i olien i køleskab indtil servering. Den kan også laves med bacon – opskriften kan findes hos Gastromand.